Advokaters tavsheds- og fortrolighedspligt og klientkonti

I alt 7 kursuslektioner
Praktisk information
Type
Kursus
Kursuslektioner
7
Standardpris
3.750 kr.
Medlem af Danske Advokater
3.000 kr.
Priser er ekskl. moms
18. marts 2025 09.30 - 16.30
Danske Advokater, Valencia Vesterbrogade 32 1620 København V
Du er dagligt betroet klienters følsomme oplysninger. At forstå og håndtere disse informationer korrekt er afgørende for at beskytte dine klienter og opretholde tilliden til dit virke. Kursuset giver dig indsigt i de regler, der beskytter klienternes fortrolighed, og opdaterer dig på de nyeste krav omkring håndtering af klientkonti.
På dette kursus får du en dybdegående forståelse af de strafferetlige og advokatetiske regler for håndtering af følsomme oplysninger. Du vil lære, hvordan du bedst beskytter dine klienters personlige og kommercielle data, og sikre, at du overholder alle relevante love og regler.
På kurset får du:
opdatering på det kommende lovforslag samleklientkonti
gennemgang af reglerne om tavsheds- og fortrolighedspligt
viden om, hvornår tavsheds- og fortrolighedspligten træder i kraft, og hvornår den ophører
indsigt i reglerne for advokaters brug af klientkonti og hvilke midler, der må passere dem
forståelse af, hvilke oplysninger der er omfattet, og hvornår de må eller skal videregives.

Indhold

På kurset får du en dybdegående forståelse af både de strafferetlige og advokatetiske regler for tavshedspligt og fortrolighed, og du lærer, hvordan du beskytter dine klienters data i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Kurset er særligt relevant i lyset af det nye lovforslag om samleklientkonti, som forventes at træde i kraft 1. juli 2025. Lær at sikre, at dine klientkonti er fuldt ud i overensstemmelse med de kommende krav.

Underviser

Lars Lindencrone Petersen
Complianceansvarlig
Lars Lindencrone Petersen er en af vores mest alsidige undervisere. Han underviser især inden for rekonstruktion, forældelse og proces og advokatetik, men også gerne i andre emner. Lars er vores mest benyttede underviser. Han er formand for foreningens fagudvalg for hvidvask og medlem af etikudvalget. Herudover har Lars tidligere stor erfaring fra domstolene. Lars er videnpartner hos Bech-Bruun.
Målgruppe
Alle advokater og advokatfuldmægtige samt medarbejdere, der er involveret i håndtering af advokatens klientkonto
Carina Noer Larsen
Koordinator

Relaterede kurser

Kontakt os