Omstødelse for specialister - Insolvens 2025

I alt 4 kursuslektioner
Praktisk information
Type
Kursus
Kursuslektioner
4
Standardpris
3.700 kr.
Medlem af Danske Advokater
2.950 kr.
Priser er ekskl. moms
26. november 2025 09.00 - 12.30
Danske Advokater, Valencia Vesterbrogade 32 1620 København V

Som med så mange andre af kurators opgaver involverer arbejdet med muligt omstødelige dispositioner en blanding af jura og praktik – hvilke dispositioner kan omstødes, og hvordan skal jeg som kurator finde dem?

OBS! Mulighed for online deltagelse

På kurset vil du få skærpet og ajourført din viden om, hvilke dispositioner der er omstødelige, og du vil blive præsenteret for redskaber til at afdække dem.

Konkurslovens regler om omstødelse spiller en betydelig rolle for kurators arbejde. Skyldneren kan i tiden op til sit økonomiske sammenbrud – af personlige eller kommercielle årsager – have været motiveret til at begunstige bestemte personer eller selskaber, ligesom skyldnerens kreditorer i et vist omfang kan have haft – og udnyttet – en mulighed for at optimere deres position på en måde, som de øvrige kreditorer ikke skal respektere.

Vi gennemgår reglerne og den nyere retspraksis om både forringende dispositioner og kreditorbegunstigelser, og vi ser på nogle af de i praksis ofte vanskeligt håndterbare spørgsmål, der rejser sig, når størrelsen af boets krav mod den begunstigede skal fastlægges. Endelig gennemgår vi de processuelle regler, som kurator skal være opmærksom på under hele bobehandlingen.

Kurset er særligt relevant for personer, som beskæftiger sig med kriseramte virksomheder og konkursbehandling i praksis, både som kurator og som ansat i eller rådgiver for pengeinstitutter mv., der leverer finansiering til virksomheder.

Kurset udbydes i samarbejde med Djøf Kurser & Uddannelser.

Undervisere

Lars Lindencrone Petersen
Complianceansvarlig
Lars Lindencrone Petersen er en af vores mest alsidige undervisere. Han underviser især inden for rekonstruktion, forældelse og proces og advokatetik, men også gerne i andre emner. Lars er vores mest benyttede underviser. Han er formand for foreningens fagudvalg for hvidvask og medlem af etikudvalget. Herudover har Lars tidligere stor erfaring fra domstolene. Lars er videnpartner hos Bech-Bruun.
Mikkel Winther Løgsted
Partner
Mikkel Winther Løgsted er partner og advokat hos Poul Schmith/Kammeradvokaten og daglig leder af firmaets afdeling i Aarhus. Han har særlig erfaring med kreditorvaretagelse i bred forstand, herunder f.eks. inddrivelse af pengekrav og andre aktiver, samt varetagelsen af et stort antal konkursboer. For så vidt angår konkursbehandling har Mikkel betydelig erfaring med store og komplekse konkursboer inden for f.eks. den finansielle sektor, fødevaresektoren og ejendoms- og byggesektoren, ligesom han har behandlet et betydeligt antal konkursboer, hvor forskellige former for svig har præget perioden frem mod konkursdekretets afsigelse. Mikkel er desuden tilknyttet Aarhus Universitet som ekstern lektor i konkursret.
Målgruppe
Kurset er særligt relevant for personer, som beskæftiger sig med kriseramte virksomheder og konkursbehandling i praksis, både som kurator og som ansat i eller rådgiver for pengeinstitutter mv., der leverer finansiering til virksomheder.
Carina Noer Larsen
Koordinator

Relaterede kurser

Kontakt os