Grundlæggende ESG – compliance og rapportering
| Type | Kursus |
| Kursuslektioner | 7 |
| Standardpris | 6.950 kr. |
| Medlem af Danske Advokater | 6.200 kr. |
Priser er ekskl. moms |
22. april 2026 09.00 - 16.00 | |
Djøf Møde & Event Nørre Voldgade 106, 5. 1358 København K |
På kurset får du:
indsigt i og overblik over nuværende og kommende ESG-lovgivning
indsigt i, hvordan du griber arbejdet med CSRD m.m. an i praksis
praktiske eksempler på, hvordan du håndterer målbar bæredygtighed på complianceområdet
mulighed for at diskutere egne problemstillinger eller cases med ligesindede og eksperter
Indhold
EU’s bæredygtighedslovgivning udvikler sig hastigt – og det påvirker både advokatbranchen, compliancefunktioner og rådgivningsmiljøer. Med vores ESG-kursus får du et solidt og praksisnært fundament for at forstå reglerne, anvende dem i konkrete sager og rådgive klienter eller egen organisation sikkert gennem de nye krav til ESG-rapportering, governance og dokumentation.
Kurset Grundlæggende ESG – Compliance og rapportering er udviklet til dig, der arbejder professionelt med jura, risiko, bæredygtighed, forretning eller compliance – og som nu skal overskue taksonomiforordningen, CSRD, CSDDD og de nye regler om Green Claims.
Hvorfor ESG-lovgivning er relevant for juridisk rådgivning?
ESG er på vej til at blive et af de mest regulerede områder i EU – og derfor også et af de mest betydningsfulde rådgivningsområder for jurister og advokater. Det handler ikke længere kun om miljø eller frivillige hensigtserklæringer. Det handler om bindende regler, dokumentationskrav og et stigende ledelsesansvar, der påvirker næsten alle større virksomheder.
Som rådgiver møder du allerede kravene i praksis:
klienter, der skal forstå taksonomiforordningens definitioner og dokumentation
virksomheder, der kæmper med CSRD’s krav til dataindsamling og rapportering
organisationer, der skal leve op til CSDDD’s due-diligence-pligter i værdikæden
ledelser, der ønsker sikker rådgivning om Green Claims og risiko for vildledende markedsføring.
Det skaber et voksende behov for juridisk bistand – ikke kun til at fortolke lovgivningen, men til at opbygge governance, risikostyring, interne kontroller og kontraktgrundlag, der kan holde til både myndighedskrav og offentlig gennemsigtighed.
Kurset giver dig indblik i og overblik over centrale juridiske områder inden for ESG, så du kan yde klar, kvalificeret og praksisnær rådgivning.
Hvad du lærer på ESG kursetPå kurset lærer du både de juridiske rammer, de centrale kontrolmekanismer og de praktiske værktøjer, du skal bruge, når du arbejder med ESG-compliance, risikovurdering og rapportering.
Særligt tre EU-reguleringer driver udviklingen:
- Taksonomiforordningen, der stiller krav til, hvordan virksomheder klassificerer og dokumenterer bæredygtige økonomiske aktiviteter.
- CSRD, der udvider kravene til ESG-rapportering, dataindsamling og ekstern verifikation.
- CSDDD, der pålægger virksomheder due diligence-pligter i hele værdikæden, bl.a. i relation til miljøpåvirkning, menneskerettigheder og governance.
Dertil kommer nye regler om Green Claims, der stiller krav til dokumentation for miljøpåstande. Det åbner et helt nyt rådgivningsområde, hvor advokater og ESG-specialister skal hjælpe klienter med alt fra livscyklusvurderinger til styrkelse af interne procedurer for datakvalitet.
Du kommer igennem sammenhængen i lovgivningen og betydningen for rapporterings- og compliancearbejdet på en lang række områder. Ikke mindst får du indblik i, hvordan du bidrager til at gøre din virksomheds processer for fx governance, risikostyring og strategi mere bæredygtige ved at reducere risici og øge værdiskabelsen.
Mange virksomheder har allerede gennemført dobbelt væsentlighedsanalyse og identificeret fx klimatilpasning og biodiversitet som væsentlige emner. Som en del af kurset får du derfor også en introduktion til, hvordan din organisation praktisk kan arbejde med emnerne.
Underviserne giver dig et operativt indblik i regelsættet og praktiske råd til, hvordan den enkelte virksomhed skal agere efter de nye regler, både før og efter arbejdet med fx CSRD. Vi kigger også frem mod implementeringen af due diligence-direktivet (CSDDD) og Green Claims-direktivet om dokumentationskrav i forhold til miljømarkedsføring.
Kom hele vejen rundt i ESG-landskabet
På kursusdagen får du en grundig indføring i de nye og kommende regler på ESG-området, fx de overordnede internationale aftaler som Parisaftalen og klimaloven, taksonomiforordningen, disclosureforordningen, de kommende regler om rapportering (CSRD) og virksomheders due diligence og corporate governance (CSDDD) og Green Claims-direktivet. Med udgangspunkt i compliance og rapportering samt integration i værdiskabelsen kommer du igennem en række complianceområder, som alle bliver berørt af kravene til bæredygtighedsrapportering. Du får indblik i:
- governance og organisering af roller og ansvar
- ESG-risiko og impactafdækning
- dataindsamling og rapporteringsforpligtelser
- klimaregnskab og -handlingsplan
- måling og rapportering på biodiversitet
- livscyklusvurderinger (LCA) og Green Claims
- samarbejdspartneres, underleverandørers og virksomheders due diligence, herunder CSDDD
- transaktioner – ESG-impact på køb og salg af virksomheder
- ESG-strategi og -integration i forretningsmodellen
- menneskerettigheder og diversitet.
Kurset veksler mellem oplæg, diskussioner og cases. Undervisernes faglige og undervisningsmæssige tilgang er praktisk og løsningsorienteret med fokus på enkelhed, praktik og konkret anvendelighed.
Kurset bliver udbudt i samarbejde med Djøf Kurser og Uddannelser.
Undervisere



| Type | Kursus |
| Kursuslektioner | 7 |
| Standardpris | 6.950 kr. |
| Medlem af Danske Advokater | 6.200 kr. |
Priser er ekskl. moms |
22. april 2026 09.00 - 16.00 | |
Djøf Møde & Event Nørre Voldgade 106, 5. 1358 København K |
Kurset er målrettet dig, der arbejder professionelt med jura, compliance eller ESG i privat eller offentlig virksomhed. Det er særligt relevant for:
- advokater og advokatfuldmægtige
- jurister i virksomheder og myndigheder
- compliance-ansvarlige
- ESG- og bæredygtighedsansvarlige
- chief sustainability officers
- bestyrelsesmedlemmer og ledere
- rådgivere, konsulenter og interne specialister
Relaterede kurser