2. juli 2025
Skattelovgivningen skal kunne fraviges, hvis den har utilsigtede effekter
Når en beboer skal betale grundskyld for alle sine naboer i en årrække pga. det nye ejendomsvurderingssystem, eller når en murermester bliver beskattet 127 millioner kroner for at flytte 22 millioner mellem to konti – så er der åbenlyst noget galt! Og det skal myndighederne have særskilt lovhjemmel til at kunne rette op på med det samme, foreslår Retssikkerhedsalliancen for bedre skattelovgivning.
De fleste har nok hørt om Gitta Ravn, der måtte betale grundskyld for alle sine naboer uden udsigt til at få dem tilbage på grund af det nye ejendomsvurderingssystem.
Odense kommune forsøgte at løse problemet ved at fordele grundskylden mellem Gitte og naboerne, men den mulighed for at hjælpe en borger, fanget i lovens ord, ikke lovens intention, blev i første omgang dømt ulovligt. Resultat? Gitta Ravn måtte selv punge 54.000 kroner ud i grundskyld for sit eget og sine 13 naboers huse.
Der kan ikke være tvivl om, at intentionen med det nye ejendomsvurderingssystem aldrig har været, at almindelige borgere skal agere kongens foged og opkræve grundskyld fra sine naboer. Sådan en svipser i lovteksten skal Skattestyrelsen kunne rette op på med det samme uden at skulle afvente en lovændring. Det siger advokat Nele Rickelt:
Skattelovgivningen er i dag blevet så indviklet, at ingen almindelige borgere eller virksomheder har en chance for at forstå alle reglerne. Hvis en borger eller virksomhed vil være sikre på en fuldstændig efterlevelse af skattelovgivningen, vil det ofte være nødvendigt at bruge helt uproportionale udgifter til rådgivere. Desuden kan det være svært at søge rådgivning om et problem, man ikke ved, man har.
Faktisk har skattemyndighederne allerede muligheden den anden vej. Hvis de ser en sag, hvor der muligvis er fundet et smuthul i skattelovgivningen, men hvor intentionen er tydelig skatteunddragelse, altså forsøg på at undgå at betale skat, så falder hammeren. Skattestyrelsen kan gribe ind og stoppe unddragelsen med det samme med en generel omgåelsesklausul.
Det er kun rimeligt og vigtigt, at skattemyndighederne kan slå hårdt ned på unddragelse. Lige så vigtigt er det, at Skattestyrelsen har mulighed for at imødekomme borgere, der utilsigtet bliver fanget i skattelovgivning, hvor intentionen aldrig var at ramme dem eller deres foretagende. Med andre ord bør skattemyndighedernes omgåelsesklausul også gå borgernes vej, siger Karsten Lauritzen, talsperson for retssikkerhedsalliancen og administrerende direktør i Danske Advokater:
Det er afgørende, at vi kan have tillid til skattemyndighederne. Og tillid baserer sig også på lydhørhed og rimelighed. Her kan vi se, at Skattestyrelsen mangler et redskab til at imødekomme borgere og virksomheder, der utilsigtet bliver klemt af reglerne. Ligesom skattemyndighederne har mulighed for at gribe ind, hvis nogen prøver at bøje og strække loven for at undgå at betale skat, ligeledes skal det ikke være en pligt, men en mulighed at gribe ind, hvis skattelovgivningen rammer borgere og virksomheder på en måde, som åbenlyst ikke var meningen. En sådan lovhjemmel kunne være brugt i sagen om grundskylden og murermesteren. Det vil også minimere behovet for at lovgive med tilbagevirkende kraft for at løse enkeltsager.
FAKTA
Forslag: Med inspiration i ligningslovens § 3 foreslås det, at der udformes en tilsvarende/modsvarende ventilbestemmelse i borgernes favør, altså en mulighed for at undlade at gennemføre en beskatning, hvis dette er åbenbart urimeligt.
Baggrund: Skatteministeriet har fået et superværktøj i ligningslovens § 3 – en generel omgåelsesklausul. Således fremgår det af bestemmelsen, at selskaber og foreninger skattemæssigt er forpligtet til at se bort fra gyldigt indgåede aftaler m.v., hvis det samlede arrangement giver en skattefordel, som er udenfor formålet og hensigten med skatteretten, og hvis aftalerne m.v. i øvrigt ikke har noget kommercielt formål. Skattemyndighederne kan se bort fra parternes gyldige juridiske dispositioner, hvis skattemyndighederne vurderer, at et hovedformål er skatteundgåelse.
En urimelig beskatning forudsætter, at mindst én af følgende forhold gør sig gældende:
- at en indkomst reelt beskattes mere end én gang (eksempelvis i form af en trippelbeskatning, jf. den foreliggende praksis herom),
- at den skattepligtige beskattes i en situation, som ikke afspejler en tilsvarende, nuværende eller fremtidig oppebåret værdi hos den skattepligtige eller dennes nærtstående eller
- at en beskatning foretages efter en ren ordlydsfortolkning uden noget relevant hensyn til lovens forarbejder (eksempelvis hvis en værnsregel klart bruges uden for det formål, som reglen skal værne imod).
