Voldgiftsdommeruddannelsen 2025 - hold 16
Type | Uddannelse |
Kursuslektioner | 42 |
Standardpris | 49.995 kr. |
Medlem af Danske Advokater | 42.000 kr. |
Priser er ekskl. moms |
Danske Advokater, Valencia Vesterbrogade 32 1620 København V |
En modulopbygget uddannelse til voldgiftsdommer med fokus på national og international voldgift, og som afsluttes med et certifikat og udlandstur.
Danske Advokaters Voldgiftsdommeruddannelse er forhåndsgodkendt af Advokatsamfundet til 42 kursuspoint.
Undervisningsformen på denne uddannelse er en kombination af foredrag, diskussioner og voldgiftsspil, som har til formål at træne deltagerne i de praktiske spørgsmål og forskellige dilemmaer, en voldgiftsdommer typisk kommer ud for i nationale såvel som internationale voldgifter.
Hvert modul har en varighed på to kursusdage, hvoraf de to første afholdes i Danske Advokaters kursusbygning Valencia, i København, og tredje og sidste modul finder sted i Paris, i samarbejde med voldgiftsdommere på den internationale scene.
De to første moduler bliver gennemført på dansk, mens det tredje modul foregår på engelsk.
Uddannelsen er udformet og kører i samarbejde med Dansk Forening for Voldgift ogVoldgiftsinstituttet.
Oversigt over uddannelsens tre moduler:
Modul 1:
- Retsgrundlaget, voldgiftsdommer/opmandsrolle, habilitet, virksomhedens internationale processtrategier – om valget mellem voldgift og domstole regionalt og globalt
- Tilrettelæggelse af voldgiften og voldgiftsprocessen, institutionel voldgift, ad hoc voldgift og ”fast track voldgift”
- Den mundtlige forhandling
Første dag på modul 1 starter kl. 10.00 og slutter kl. 18.00; anden dag starter kl. 9.00 og slutter kl. 17.00. Begge dage foregår undervisningen i Danske Advokaters kursuscenter, Valencia, på Vesterbro i København.
Modul 2: Deltagerne prøver kræfter med en fiktiv voldgiftssag. Alle tildeles en rolle i et antal 3-mandsvoldgifter. Spillet udvikler sig i flere ”akter”, hvor der bl.a. fokuseres på forholdet mellem formanden og sidedommerne, altimens et hold vandrende dommere følger og coacher deltagerne.
På modulet behandles også praktiske spørgsmål i forbindelse med fortolkning af klausuler i voldgiftsaftaler og udformningen af voldgiftskendelsen. Der ses på eventuelle fejl, ugyldighed og ansvar samt på honorar-spørgsmålet – hvad skal voldgiftssagen sagen koste.
Første dag på modul 2 starter kl. 10.00 og slutter kl. 18.00; anden dag starter kl. 9.30 og slutter kl. 17.00. Begge dage foregår undervisningen i Danske Advokaters kursuscenter, Valencia, på Vesterbro i København.
Modul 3: Voldgift i et internationalt perspektiv
Modulet afvikles hos London Court of International Arbitration (LCIA), hvor deltagerne præsenteres for de spilleregler, der gælder i et internationalt institut og på de forhold, man som voldgiftsdommer særligt skal iagttage, hvis man sidder i internationale voldgifter. Første dag på modul 3 starter kl. 13.00 og slutter kl. 18.00, hvorefter der er planlagt en fælles middag i London, hvor alle deltagere og en række af de gæstende oplægsholdere og undervisere tager del. Anden dag starter kl. 9.00 og slutter kl. 16.00.
Rejse og ophold i London er ikke inkluderet i kursusprisen og deltagerne sørger selv for planlægning af rejsen. Danske Advokater forhåndsreserverer et antal hotelværelser, som deltagerne har mulighed for at bestille og garantere for ankomst via kreditkort samt afregne direkte med hotellet ved check-ud.
Oversigt over uddannelsens undervisere
Primærunderviser:
Advokat Jeppe Skadhauge, Rovsing & Gammeljord, bestyrelsesformand, Voldgiftsinstituttet
Uddannelsens øvrige undervisere, på modulerne 1-3, er som følger:
(Listen bliver løbende opdateret med flere undervisere)
Modul 1
Steffen Pihlblad, generalsekretær, Voldgiftsinstituttet
Lasse Højlund Christensen, Juridisk Institut, Aarhus Universitet
Lotte Noer, Punct Advokater
Lotte Wetterling, mediator og voldgiftsdommer
og flere
Modul 2
Lars Lindencrone Petersen, Bech-Bruun
Peter Arnt, CBS
Jon Stokholm, højesteretsdommer
og flere
Modul 3
Henriette Gernaa, Gorrissen Federspiel
René Offersen, offersen:christoffersen
Oplægsholdere fra ICC/LCIA
Hvis du har spørgsmål til tilmelding eller uddannelsens indholdsdel, er du meget velkommen til at skrive til os på kursus@danskeadvokater.dk [kursus@danskeadvokater.dk] eller ringe.
Type | Uddannelse |
Kursuslektioner | 42 |
Standardpris | 49.995 kr. |
Medlem af Danske Advokater | 42.000 kr. |
Priser er ekskl. moms |
Danske Advokater, Valencia Vesterbrogade 32 1620 København V |
Relaterede kurser