Bestyrelsesuddannelse - Strategic Board Room - 54

I alt 42 kursuslektioner
Praktisk information
Type
Kursus
Kursuslektioner
42
Standardpris
49.900 kr.
Medlem af Danske Advokater
42.415 kr.
Priser er ekskl. moms
6. maj 2025 09.00 - 16.00
10. juni 2025 09.00 - 16.00
19. august 2025 09.00 - 16.00
18. september 2025 09.00 - 15.00
Frederiksdal Sinatur Hotel & Konference Frederiksdalsvej 360 2800 Kgs. Lyngby
Giv din bestyrelseskarriere et løft med en tidssvarende og forretningsorienteret bestyrelsesuddannelse, og skab mere værdi i bestyrelsesarbejdet.
Med uddannelsen vil du blive i stand til at sikre positive resultater for bestyrelsen, samtidig med at du bliver bevidst om egne unikke kompetencer og om hvordan disse kan formidles personligt over for andre bestyrelsesmedlemmer. Du får udvidet dit netværk med ressourcestærke bestyrelsesmedlemmer, som har interesse for moderne bestyrelsesarbejde.
På uddannelsen får du:
metoder til at bidrage til værdiskabelse og forretningsudvikling via dit bestyrelsesarbejde
forretningsmodeller til strategi og implementering
indsigt i governance og samfundstrends og deres betydning for bestyrelsesarbejdet
træning i konkret bestyrelsesarbejde og højt kvalificeret feedback
et udvidet værdifuldt netværk.

Indhold

På ’Strategic Board Room™’ bliver du præsenteret for de nyeste udviklingsredskaber og metoder inden for tidssvarende ledelses- og forretningsorienteret bestyrelsesarbejde. Du får indsigt og træning i bestyrelsesarbejde, der kan indfri en virksomheds fulde potentiale frem for udelukkende at udføre kontrolopgaver. Undervejs udvikler du dig personligt i rollen som bestyrelsesmedlem.

På uddannelsen får du metoder til at sikre samspillet mellem direktion og bestyrelse, og du lærer at forventningsafstemme mellem bestyrelsesmedlemmer og udarbejde konkrete planer for værdiskabelsen. Samtidig får du indsigt og træning i, hvordan du øger din personlige gennemslagskraft og dit brand som bestyrelsesmedlem gennem en tydelig bestyrelsesidentitet. Efter uddannelsen vil du have solid indsigt i, hvordan netop du kan bidrage og gøre en forskel.

Bestyrelsesuddannelsen er baseret på et samarbejde mellem førende forskere inden for bestyrelsesarbejde og et udsnit af landets bedste praktikere. På uddannelsen møder du både indlæg af professorer fra danske og udenlandske universiteter og bestyrelsesmedlemmer med solid personlig erfaring fra aktuelt bestyrelsesarbejde.

I balancen mellem teori og praksis vil du opleve, hvordan teorierne kan anvendes i det daglige bestyrelsesarbejde, og hvordan det daglige bestyrelsesarbejde underbygger teoridannelsen. Desuden vil du opleve, hvordan du kan omsætte dette til egne værktøjer og metoder.

Du vil blandt andet få træning og feedback fra arbejdet i flere virtuelle bestyrelser, der fungerer som virkelighedsnære læringsrum. Du arbejder med din personlige bestyrelseshåndbog som et centralt læringsværktøj. Du får også adgang til velafprøvede metoder og modeller via Board Educations gennemarbejdede materiale.

Du har mulighed for at deltage i alumni-aktiviteter, mens du går på uddannelsen. Ligesom du har mulighed for at få din bestyrelsesprofil oprettet i Board Educations rekrutteringssystem, så du kan komme i betragtning til relevante bestyrelsesposter.

Opbygning Uddannelsen består af tre moduler à to dage. Du afslutter uddannelsen med en skriftlig og mundtlig eksamen, som bliver vurderet som bestået/ikke-bestået.

Modul 1: Individuel og kollektiv værdiskabelse i bestyrelsesarbejdet Modul 1 sætter den faglige ramme for de ledelsesmæssige elementer, som indgår i værdiskabende bestyrelsesarbejde. Værdiskabelse omfatter både den økonomiske, strategiske og sociale værdiskabelse såvel internt som eksternt.

Modul 2: Eksekvering af strategi og personlig gennemslagskraft På modul 2 arbejder vi med eksekvering af strategi og med de store samfundsdagsordeners betydning for bestyrelsens konkrete arbejde. Du arbejder med forretningsmodeller og strategi og med, hvordan bestyrelsen kan bidrage til at eksekvere strategien både samlet og individuelt. Du får også indblik i ESG, compliance og bestyrelsens it-mindset.

Modul 3: Udvikling af bestyrelsen Bestyrelsens sammensætning er afgørende for resultatskabelsen; derfor er der på modul 3 fokus på, hvordan bestyrelsen rekrutterer de rigtige kompetencer og udvikler sig løbende. Du dykker ned i, hvordan du som bestyrelsesmedlem bliver bevidst om egne evner og kompetencer, og hvordan du kan sikre dig, at du performer og lever op til de forventninger, der er til dig som bestyrelsesmedlem. Vi ser også nærmere på, hvordan bestyrelseslederen kan sikre både individuel og samlet udvikling af bestyrelsen gennem sin ledelse og gennem et optimalt samarbejde med direktionen.

Målgruppe
Bestyrelsesmedlemmer, direktionsmedlemmer og personer med kontakt til bestyrelser.
Carina Noer Larsen
Koordinator

Relaterede kurser

Kontakt os