Digital tinglysning af vedtægter og anden sikkerhed til ejerforeninger

I alt 3 kursuslektioner
Praktisk information
Type
Kursus
Kursuslektioner
3
Standardpris
3.250 kr.
Medlem af Danske Advokater
2.600 kr.
Priser er ekskl. moms
4. april 2025 09.30 - 12.30
Danske Advokater, Valencia Vesterbrogade 32 1620 København V
Få styr på de seneste praksisændringer og udfordringer ved tinglysning for ejerforeninger. Tinglysningsretten opdaterer løbende sin praksis med nye regler, og det er vigtigere end nogensinde at kende de aktuelle krav og procedurer. 

Mulighed for online deltagelse På kurset får du hands-on erfaring med tinglysningssystemet, en grundig gennemgang af centrale kendelser og masser af konkrete tips til at undgå faldgruber.

På kurset får du:
nyeste viden og praksis inden for digital tinglysning
kompetencer til at tinglyse pant og servitutter for ejerforeninger
eksempler og gode råd til tinglysning.

Indhold

Tinglysningsretten har ændret praksis for tinglysning af vedtægter, herunder fravigelser fra normalvedtægten og pantstiftende vedtægter for ejerforeninger. Det betyder, at der er nye muligheder – og nye faldgruber – som du skal kende til.

Med en vigtig kendelse fra Vestre Landsret i 2022 er det blevet slået fast, at Tinglysningsretten ikke kan afvise individuelle særvedtægter med særlige forpligtelser eller begrænsninger, der går ud over normalvedtægten. Underviseren vil på kurset guide dig igennem den praktiske oprettelse og håndtering af sådanne særvedtægter – både hele vedtægter og enkelte dele, der afviger fra standarden.

Efter kurset vil du være klædt på til sikkert at håndtere tinglysning af pant og servitutter for ejerforeninger, så du undgår de typiske udfordringer og sikrer en korrekt proces fra start til slut.

På kurset gennemgår vi bl.a.:

  • information, opdateringer og seneste nyheder

  • fokus på særvedtægter og fravigelse af normalvedtægt i forhold til tinglysning

  • digitalisering af pant og servitutter

  • digital tinglysningsfuldmagt for ejerforeninger

  • tinglyste og afviste dokumenter

  • tinglysning af nye særvedtægter/fravigelse af normalvedtægten

  • tinglysning af tillæg til vedtægter samt aflysning

  • tinglysning af pantstiftende vedtægter samt forhøjelse

  • debitorskifte, underpantsætning og spaltede dokumenter.

Det vil være en fordel, hvis du har prøvet at oprette en anmeldelse i det digitale tinglysningssystem – eller blot været inde i det digitale tinglysningssystem, da kurset fortrinsvist er praktisk orienteret.

Kurset er godkendt af Danske BOLIGadvokater.

Underviser

Ulla Zurita
Advokat, Partner
Ulla Zurita er advokat og partner hos Homann Advokater. Ulla har undervist i ejendomshandel siden 1999 og i digital tinglysning siden 2009. Ulla rådgiver indenfor fast ejendom, herunder i bolig- og erhvervshandler. Ulla har endvidere meget stor erfaring med bl.a. tinglysning af vedtægter for ejerforeninger, samejeoverenskomster, pantebreve, adkomstdokumenter og diverse servitutter, ægtepagter og fremtidsfuldmagter. Ulla er en af vore mest benyttede undervisere inden for fast ejendom og tinglysning.
Målgruppe
Praktikerkursus for sekretærer m.fl., der ønsker en praktisk gennemgang af anmelderne inden for sikkerhed til ejerforeninger - og som gerne vil have fif og gode råd til at gennemføre en anmeldelse.
Majbritt Damm
Kursuskoordinator
Kurser og uddannelser for advokater og administrative medarbejdere. Har du praktiske spørgsmål i forbindelse med et kursus, er du velkommen til at kontakte Majbritt.

Relaterede kurser

Kontakt os