Digital tinglysning - opdatering
I alt 6 kursuslektioner
Praktisk information
Type | Kursus |
Kursuslektioner | 6 |
Standardpris | 5.050 kr. |
Medlem af Danske Advokater | 4.000 kr. |
Priser er ekskl. moms |
3. juni 2025 09.00 - 15.00 | |
Scandic Opus Horsens Egebjergvej 1 8700 Horsens |
Med fokus på Tinglysningsrettens opdatering af tinglysningsportalen i juni 2025 får du indsigt i nye funktioner, ændret layout og håndtering af slettede kladder. Kurset giver dig de rette værktøjer til at navigere sikkert i systemet og løse opgaver effektivt og korrekt – uanset om det drejer sig om adkomstdokumenter, pant eller servitutter.
Dette opdateringskursus giver dig indblik i de nyeste regler, afgørelser og praksis på tinglysningsområdet. Gennem en kombination af teoretisk gennemgang og praktiske eksempler bliver du bedre rustet til at navigere i komplekse tinglysningssager.
På kurset dykker vi ned i:
nyere afgørelser fra landsretten
udfordringer, der kan være i udvalgte anmeldelsestyper med fokus på håndteringen af disse
udfordringer, der er i forbindelse med tinglysning af fravigelser af normalvedtægten og servitutte
problemstillinger og løsninger med bygninger på lejet grund
de afgiftsmæssige udfordringer ved oprettelse af diverse adkomst og pantedokumenter
Indhold
Hold dig ajour med seneste nyt inden for tinglysning – fra adkomstdokumenter og pantstiftelser til skifteretsattester og bygninger på lejet grund. Kurset klæder dig på til at håndtere aktuelle udfordringer og undgå faldgruber i praksis.
Vi gennemgår udvalgte dokumenter tinglyst med frist og dokumenter, der er blevet helt eller delvist afvist, og hvorledes vi kan håndtere disse.
Med dybdegående forklaringer og konkrete værktøjer guider underviserne dig gennem komplekse sager og sikrer, at du er godt klædt på til din daglige praksis. Du får også mulighed for at stille spørgsmål og diskutere cases, der matcher dine udfordringer.
Godkendt af Danske BOLIGadvokater.
Undervisere
Ulla Zurita
Advokat, Partner
Ulla Zurita er advokat og partner hos Homann Advokater. Ulla har undervist i ejendomshandel siden 1999 og i digital tinglysning siden 2009. Ulla rådgiver indenfor fast ejendom, herunder i bolig- og erhvervshandler. Ulla har endvidere meget stor erfaring med bl.a. tinglysning af vedtægter for ejerforeninger, samejeoverenskomster, pantebreve, adkomstdokumenter og diverse servitutter, ægtepagter og fremtidsfuldmagter.
Ulla er en af vore mest benyttede undervisere inden for fast ejendom og tinglysning.
Brian Pedersen Veie
Sekretariatschef/juridisk chef
Brian Pedersen er sekretariatschef i Tinglysningsretten og er en af de personer, der ved mest om digital tinglysning. Derfor er han også en meget benyttet underviser.
Praktisk information
Type | Kursus |
Kursuslektioner | 6 |
Standardpris | 5.050 kr. |
Medlem af Danske Advokater | 4.000 kr. |
Priser er ekskl. moms |
3. juni 2025 09.00 - 15.00 | |
Scandic Opus Horsens Egebjergvej 1 8700 Horsens |
Målgruppe
Kurset er målrettet advokatsekretærer, sagsbehandlere og andre, der arbejder med digital tinglysning og ønsker opdateret viden og praktiske løsninger.
Majbritt Damm
Kursuskoordinator
Kurser og uddannelser for advokater og administrative medarbejdere. Har du praktiske spørgsmål i forbindelse med et kursus, er du velkommen til at kontakte Majbritt.
Relaterede kurser