Advokatens personlige lederskab

Styrk dit personlige lederskab som advokat og lær at bruge din rolle aktivt til både at lede opad og nedad. Du får konkrete redskaber og viden til at stå stærkere i din rådgiverrolle og til at forstå ledelseskulturen og de vigtigste ledelsesmæssige dynamikker i advokatrollen. Du vil opleve at skabe bedre samarbejde med klienter, kolleger og ledelse og at navigere sikkert i din rolle i organisationen.
17 kursuslektioner

Kurset giver dig en klar forståelse af ledelseskulturen og de vigtigste ledelsesmæssige dynamikker i advokatrollen og konkrete metoder til at styrke dit personlige lederskab som rådgiver. Du arbejder først målrettet med dit personlige lederskab: relationelle kompetencer, feedback, autenticitet og selvledelse. Herefter omsætter du denne indsigt til konkret handling i samarbejdet med klienter, kolleger og egne ledere med fokus på større værdiskabelse. Du afslutter forløbet med en personlig handleplan, som kan anvendes direkte i din advokatpraksis, uanset om du har formelt eller uformelt ledelsesansvar.

Tag med på dette kursus og få:

  • forståelse for ledelse i advokatbranchen og de faktorer, som påvirker motivation og performance, som er afgørende for, at I kan tiltrække og fastholde juridiske medarbejdere

  • kompetencer til at anvende relationer, feedback og indflydelse i samarbejde og forhandling både opad og nedad

  • styrket din evne til at aflæse rummet og navigere med empati og tydelighed

  • værktøjer til at skabe professionel indflydelse med værdiskabende selvledelse

Alt dette hjælper dig med at styrke dit personlige lederskab.

Kursets indhold

Advokatens hverdag stiller høje krav til både faglighed, selvledelse og relationel forståelse. I rollen som rådgiver, sparringspartner og ofte uformel leder, forventes du at kunne skabe tillid, kommunikere klart og træffe beslutninger i komplekse og pressede situationer. Dette kursus sætter fokus på de menneskelige og ledelsesmæssige aspekter for at lykkes i rollen. Kurset er bygget op som en 3-trins raket, der styrker din gennemslagskraft som advokat:

Ledelsesforståelse i advokatbranchen

Du får indsigt i, hvad der reelt er på spil i branchen i dag: trivsel, motivation, fastholdelse og kampen om talent, og hvorfor relationel ledelse er blevet en forretningskritisk kompetence.

 Dit personlige lederskab som advokat

Du arbejder med selvledelse, autenticitet og lederskab som fundament for at stå stærkt i rollen. Du træner aktiv lytning og feedback, så du kan opbygge tillidsfulde relationer og tage ansvar for din egen rolle og energi.

Værdiskabelse og indflydelse i rådgiverrollen 

Du lærer at bruge din ledelsesforståelse strategisk i samarbejdet med din egen ledelse, hvor du aktivt samarbejder om at nå forretningens mål ved også at kunne guide og lede yngre kolleger, som kommer til dig for vejledning.

Kursets opbygning: Moduler og praktisk information

Kurset består af to dage. De to kursusdage hænger sammen og forstærker hinanden, men er samtidig tilrettelagt, så hver dag giver et selvstændigt og anvendeligt udbytte.

Hvis du ønsker at tilmelde dig det fulde forløb (17 point), skal du klikke på "Tilmeld" i boksen øverst til højre. Ønsker du kun at tilmelde dig dag 1 eller 2, kan du gøre det her:

Tilmelding dag 1: Dag 1 Personligt lederskab og betydningen for forretningen

Tilmelding dag 2: Dag 2 Menneskelig indsigt som strategisk styrke.

Underviser

Kristina Hjort
Ledelsesrådgiver
Deer Leader
Cand.jur., tidligere advokat og leder med knap 15 års erfaring i krydsfeltet mellem jura, strategi og ledelse. Tidligere VP i en international energivirksomhed, nævnsmedlem, konfliktmægler samt underviser for ledere, jurister og læger. Grundlægger af Deer Leader, hvor hun arbejder som executive sparringspartner og skaber ledelsesudvikling for ledere og advokater.

Mere om ledelse

Konference 2. juni: Fremtidens advokatvirksomhed

Kom og vær med, når vi holder årets konference om law firm management. Vi har sammensat et spændende program med førende eksperter fra ind- og udland.

Ledelsesstafetten

Hvad betyder god ledelse for medarbejderne i advokatvirksomheder? Og hvilke ledelsesværdier er vigtige for dem? Det sætter vi fokus på i vores ledelsesstafet, hvor en række ledere og medarbejdere i vores medlemsvirksomheder sætter ord på deres tanker om værdien af god ledelse.

Løn fastholder ikke jurister - ledelse gør

Hvordan tiltrækker og fastholder vi dygtige advokater og jurister i en tid, hvor forventningerne til arbejdsliv, kultur og ledelse har ændret sig? Det har underviser Kristina Hjort skrevet en artikel om.

Attraktiv branche

Advokatbranchen skal være et attraktivt sted at arbejde for alle. Find værktøjer, viden og inspiration til emnet.

God ledelse er nøglen til virksomhedens succes på den lange bane

God ledelse er afgørende for medarbejdernes trivsel, men også for en virksomheds succes. I denne artikel af Mette Gade kan du blive klogere på, hvorfor en god ledelse er særlig vigtig i advokatvirksomheder, og hvordan den direkte kan forbedre både virksomhedens resultater og bundlinje.

Praktisk information
Antal kursusdage
2
Lektionspoint
17
Standardpris
14.400 kr. eksl. moms
Medlemspris
12.000 kr. ekskl. moms
28. september kl. 9:30-18.00 og 29. september kl. 9:00-16:00
Danske Advokater, Valencia Vesterbrogade 32 1620 København V
Målgruppe

Kurset er målrettet advokater, advokatfuldmægtige og in-house jurister, der står i krydsfeltet mellem at skulle skabe værdi for forretningen ved både at kunne forstå din partners behov og samtidig lære fra dig i et enten formelt eller uformelt lederskab til yngre kolleger. Kurset er relevant, uanset om du er ny juridisk rådgiver, har formelt eller uformelt ledelsesansvar, og om du arbejder på advokatkontor eller som intern rådgiver i en juridisk afdeling.

Christina Stage
Koordinator
Danske Advokater
Danske Advokaters kurser, uddannelser og netværk, IT-support, samt betjening af mediatoradvokaterne, Mediationsinstituttet og Danske Virksomhedsjurister.

Aktuelle kurser

Der er ingen aktive kurser i øjeblikket
Kontakt os